Herunder kan du scanne din PC for virus, spyware
og trojans. Scanningerne er vejledende og finder nødvendigvis
ikke alt, men det giver dig en fornemmelse for din PC's tilstand.
Active Security Monitor, scanner dit system og giver
point alt efter hvordan det er sikret, 100 er bedst. Programmet
er gratis og kommer med forklaringer på hvad du skal gøre
for at komme i top.
PC Panik
anbefaler Norman viruskontrol. Det bedste vi har set. Hvorfor er Norman
så god?Se
artiklen.
Hvordan fjernes virus
At fjerne virus kan være
en vanskelig opgave. Det skyldes ofte, at virus er aktiv i hukommelsen
og derfor ikke kan slettes. Det sker også, at virus og X-ware
har ødelagt funktionerne i dit antivirusprogram, som så ikke
kan se eller fjerne den.
Systemgendannelse
Hvis ulykken lige er sket, så kan
du prøve at bruge systemgendannelse for at komme tilbage
til, før det gik galt (systemgendannelse findes ikke i alle
Windows versioner). Desværre sker det ofte, at X-ware og
virus ødelægger dine systemgendannelsespunkter, men
når det virker, så er det langt det nemmeste for dig.
Gå ind i systemgendannelse, det ligger i start - alle programmer
- tilbehør - systemværktøjer - systemgendannelse.
Vælg en dato fra før det gik galt, gerne et godt stykke
tid før!
Dine dokumenter og e-mail's forsvinder ikke, men programmer der
er installeret efter den gendannelses-dato du vælger, skal
installeres igen! Dokumenter tilhørende disse programmer
forbliver intakte.
Hvis det lykkes at gendanne systemet til den tidligere dato,
så skal du slå systemgendannelse fra og scanne hele
din PC for virus og X-ware, så evt. ondsindede programmer
findes og fjernes. Genstart maskinen og slå derefter systemgendannelse
til igen.
Virker det ikke
med systemgendannelse, så gør følgende:
Hvis din PC kan komme på Internettet, så kan du prøve
en af de udmærket online virusscannere, der findes. Vi
vil anbefale Trendmicro
Virusscanner , som ikke alene finder vira, men også kan
rense eller slette dem. Inden du scanner for virus, skal du
slå systemgendannelsen
fra på din PC. Husk, at slå den til igen efter
endt scanning og fjernelse af virus.
En online virusscanner kan og bør ikke
erstatte et godt antivirusprogram. Et godt antivirusprogram
er ikke gratis!
Hvis du
kan ikke få ovenstående til at virke!
Hvis du ikke kan komme ind på producenternes sider, eller
du ikke kan få en onlinescanner til at virke, så er
det fordi, virus eller X-ware har ændret nogle funktioner
i din Internet browser. Du kan så forsøge at fjerne
virus på følgende måde:
Slå systemgendannelsen fra og genstart din PC i fejlsikret
tilstand. Det gør du ved at taste på F8 tasten under
opstart af maskinen. Der skal komme en menu frem med forskellige
valgmuligheder. Kommer Windows logoet frem og Windows starter,
så har du tastet på F8 for sent!
Når menuen fremkommer, skal du vælge fejlsikret tilstand
uden netværk.
Nu skal du scanne hele computeren med dit antivirusprogram.
Hvis der stadig findes virus, der ikke kan fjernes, så notér
navnet på virus og hent værktøjet til at fjerne
netop denne virus med. Værktøjet finder du på de
fleste producenter af antivirus hjemmesider f.eks. www.norman.com.
Du kan evt. låne
en PC hvor du kan hente værktøjet.
Læg det på en
diskette og fjern virus på din PC.
Skan derefter igen hele maskinen
i fejlsikret tilstand, så du er sikker på maskinen
er ren for virus.
Nu skal du scanne maskinen for X-ware se
her hvordan. Husk efter scanning og fjernelse af virus
og X-ware, at slå systemgendannelsen til igen!
Vi slår systemgendannelsen
fra fordi, der ligger systemgendannelses-punkter, som sikkert
også indeholder virus og X-ware. Disse punkter er låst,
og kan derfor ikke renses af programmerne. Får du så brug
for at gendanne dit system, får du bare virus og X-ware tilbage
igen.
HUSK du kan
altid få professionel hjælp hos PC Panik!
Hvis
du ikke føler dig på hjemmebane, når det
gælder PC problemer, så står vi altid til rådighed
med flere former for hjælp. Professionel
hjælp.
Hvordan sikre jeg min PC
Det er ikke svært at sikre sin PC, det
kræver
6 tiltag for at opnå en meget stor sikkerhed.
1. Et godt antivirusprogram f.eks. Norman
viruskontrol.
2. En god firewall, minimum Windows egen firewall.
3. Et godt anti X-ware program, f.eks. SUPERAntiSpyware
Pro.
4. En router med firewall og Nat funktion.
5. Omtanke før du downloader, åbner e-mails eller klikker på
noget.
6. Opdatér dit styresystem så ofte det er muligt.
Det er ikke specielt dyrt at
sikre sig. Vi vil dog ikke anbefale
brugen af de gratis antivirusprogrammer der findes, vores erfaring
er, at 75% af de kunder vi afhjælper
virus hos, brugte disse gratis programmer, og alligevel fik de
deres PC inficeret. Vi anbefaler dig at købe
et ordentligt program, som f.eks. Norman
viruskontrol. Norman viruskontrol
koster Ca. Kr. 999,- for en 3 årig
licens, og så
er du professionelt sikret. Det er mindre end Kr. 1,- om
dagen.
En firewall kan ikke undværes.
Du bør som
minimum slå Windows
egen firewall til. Der findes flere gratis firewalls f.eks. ZoneAlarm,
som kan hentes gratis af private og for et mindre beløb, i
en professionel udgave til virksomheder. En firewall lukker din PC's
åbne porte, så f.eks. en hacker ikke kan få adgang.
Et godt anti X-ware program er
et program der lægger sig i hukommelsen på din PC og
stopper de ondsindede programmer som kan overtage
din browser m.m.. Spywareblaster er et sådan program. Spy Sweeper
gør det samme, plus det kan skanne din PC og fjerne, hvad
der evt. har sneget sig ind på din disk. SUPERAntiSpyware Pro.
anses for at være et
af de bedste programmer til formålet. Det koster Ca. Kr.
395,-, men de er givet godt ud. Scan også din PC jævnligt
for X-ware se
her hvordan.
En router med NAT funktion og firewall er
toppen af sikkerhed. NAT står
for Network Address Translation, NAT benyttes til at "oversætte" mellem
adresser på dit lokale netværk og adresser, der bruges
til kommunikation på Internettet.
Ved brug af NAT opnås et ekstra element af sikkerhed,
da pc'er på det lokale netværk aldrig får deres
IP-adresser offentliggjort på Internettet, og dermed ikke kan
tilgås direkte, din PC bliver usynlig på nettet.
Når
så en
router samtidig har en firewall der alarmere om forsøg på indbrud,
så har man opnået en meget stor sikkerhed.
En god router koster fra Ca. Kr. 700,-
Omtanke er vigtigt på Internettet. Hvis
du downloader programmer fra Internettet, og du under installationen
klikker på en dialogboks, er det vigtigt du læser
hvad det er, du klikker ja eller nej til! Når det handler
om "gratis" programmer,
så står det som regel i betingelserne, hvis programmet
indeholder spyware eller andet.
Intet er "gratis" og slet ikke på nettet, og betale
kommer du til - på den ene eller anden måde.
Ofte bruges der en slags omvendt "ordstilling" i deres
spørgsmål, så når du tror du klikker nej,
så klikker du faktisk ja.
Pas på gråzonerne! Pornosider er kendte for at installere
virus, og du behøver ikke klikke på noget, virus installerer
sig helt automatisk under besøget. Programmer og musik hentet
gennem fildelingsprogrammer indeholder ofte virus og X-ware.
Virker dit antivirus? Det sker,
at antivirusprogrammerne bliver ødelagt af X-ware og virus.
Det kan også være, du har anskaffet et antivirusprogram,
der bare ikke er godt nok. Du kan teste, om dit antivirusprogram
er OK ved at klikke på dette link TEST
ANTIVIRUS Det er ikke en rigtig virus du åbner, men
blot en tekststreng, der skulle få dit program til at advare
dig. Hvis ikke det reagerer, så bør du geninstallere
dit antivirusprogram eller købe et ordentligt.
Læs altid brugsvejledningen til scanner programmerne. Et
forkert klik kan ødelægge hele dit system.
HUSK du kan altid få professionel hjælp
hos PC Panik!
Hvis du ikke føler dig på hjemmebane
når det gælder PC problemer, så står vi
altid til rådighed med flere former for hjælp. Professionel
hjælp.